Pokalløb i Svebølle 29.03.08


Stærke C 125-debutanter fik AMcK på sejrsskamlen!


Forrygende ’Vigge’ Weichel, Nicolaj Vindfeldt og Martin Poulsen leverede cross af sjælden kvalitet – og så naturligvis en 1. plads til Paw Tønder


1 plads til Victor Weichel Ikke helt til Guinness’ Rekordbog, men imponerende var det: Sige og skrive 241 motocross-freaks fra begge sider af Øresund havde tilmeldt sig Svebølle Motocross Klub’s årlige Vinter-Pokalløb i lørdag d. 29 marts 2008. Hundreder af tilskuere blandede sig med kørere, teknikere, trænere og officials og satte ekstra kulør på dette stævne. Mange svenske kørere var mødt op og gav stævnet en snert af ”landskamp”. Adrenalinet flød i stride strømme i blå-gule og rød-hvide farver – og næsten alle var ”noget så glade”.

Svenskerne var nu ikke det eneste eksotiske islæt. Lidt fremmed og lidt nyt var det fænomen, at et forholdsvis stort antal quad- og sidevognskørere var mødt op, og disse to cross-grene, de firehjulede og de trehjulede ”med sandsæk”, gjorde deres til, at stævnet blev noget ud over det sædvanlige. Det var de nu ikke helt alene om, for:

Adskillige danske topkørere var rejst langt for at være med og ikke kun for pokalernes skyld. Svebølles Vinter Pokal Cross gav aktive kørere fra alle dele af landet god lejlighed til at scanne den nyomlagte Svebøllebanes finesser, særheder og ”dirty tricks” – med andre ord alle køremæssige plusser og minusser. Og det er jo unægtelig god viden, hvis man vil deltage i første afdeling af SM maxi allerede nu på lørdag 5. april 08 (Svebølle) og især i ligeledes første afdeling af DM A søndag, den 20.april 08 (Svebølle) samt og ikke mindst 1. afdeling af mini & OB-SM på Amagerbanen.

Vore køre brødre från hinsidan!


De før beskrevne udenlandsdanskere fra Halland, Skåne og Blekinge og resten af Svea-land var naturligenvis jävleplugsparking!

Dom älsker bara Sveböllebananan, snusa inn liten herrligen förstövat dansk bensin och andra skadalige ämnan produserat i danernes fosterland som jo geografisk set kan plaseras hinsidan Öresund i südförande direksion och därmet ütanför lov och orden och spritbolagets räkkevidje - och hvat därför tvivelsomlöst måste uppfattas som värande Sveriges absolutte südligast beliggande provins met Svebölle som hüvedstad. Jovist so – derr err värkaligen tale om gamla Danmark!

Baneomlægning rost - i lange baner


Alle havde håbet på solskin til det næsten 10 timer lange arrangement. Men det blev mest til byger, kulde, blæst og småregn. Der gik rygter om, at det var skåningenes skyld alt sammen. Falck-samaritterne havde meget lidt at lave og kom ikke til at rutsje ned ad smattede skrænter for at yde hjælp. Ingen alvorlige skader, kun få styrt. Peter Asmussen fra SMCK har denne forklaring:

Vi har lagt banen om mange steder, ændret på hop og sving. Vi har fået nyt sand og grus på. Banen er ikke mindre udfordrende af den grund, blot mindre farlig. Det var kørerne glade for, både vore egne og vore gæster. Vi hørte kun rosende ord for vore tiltag. Nu mangler vi kun omlægning af start- og ventezone og nyetablering af en lille micro-prøvebane – vi venter på grønt lys fra de ansvarlige myndigheder. Vi håber, vi kan nå det omfattende jord- og planeringsarbejde inden i hvert fald DM i uge 16.

AMcK-kørernes placeringer


Løbsledelsen jonglerede med i alt 241 tilmeldte nummerplader. Heraf havde kun et beskedent antal stålheste base på Amager. For nogle gik det strålende, nogle holdt sig pænt i midten af pointskalaen, andre havde tilsyneladende endnu ikke rystet vintersøvnen af sig. De havde virkeligt en på mange måder hård dag.

21 klasser fra Mini 65 cc til Old boys over 46 år foruden de før nævnte ”eksoter” gik til start. AMcK’s kørere fordelte sig på 11 klasser og klarede sig således:

#100 Emil DueMini C 65 / C 85 lav (10 til start): #100 Emil Due var flot kørende og placerede sig med 39 points på sejrsskamlen som nr. 3. Med sine 38 point gjorde #173 Frederik Højris Hansen krav på en 4. plads. Første heat var uden #1 Mathias Tang Christensen. I andet heat lagde denne begavede kører an til revanche og scorede hele 22 points (heatets næstbedste resultat). Han kunne have været blevet etter!

Mini C 85 open (12 til start): Ingen AMcK-kørere.

B 85 lav (6 til start): Flot og i begge heats stabil indsats af
#52 Danni Højris Stender (36 p.) og #482 Emil Ruberg (32 p.) – nok til en hhv. 4 og 5. plads. Men på skamlern kom en jyde, en nordsjællænder og en vestsjællænder.

B 85 open (10 til start): #24 Mikkel Groth Segato var eneste amarkaner i feltet; Mikkel havde vist nok en sur dag. Egentligt en flot kørsel, men 25 points ud af 50 mulige var kun lige nok til en 9. plads.
#24 Mikkel Groth Segato
C 125 totakt (18 til start): To rappe Amager-kørere, #26 Victor ’Vigge’ Brandt Weichel og #48 Nikolaj Vindfeldt, levnede ikke mange krummer til resten af det store felt på 18 kørere. ’Vigge’ hoppede op på 1. pladsen og Niko snuppede 2’er skamlen ved siden af.

#211 Martin Poulsen burde i 1. heat have høstet blot 1 point mere – så ville AMcK have opnået ”full house” på sejrsskamlen. Amagers kørere var bare aldeles suveræne i denne klasse. #607 Michael Johansen fik problemer og opgav efter 1. heat. Han måtte nøjes med en 16. plads.

C 144 (27 til start): Stort felt af fantastiske kørere. Kompetancen i denne klasse var overvældende. Amagers #689 Danny Breinholm og #237 Nikolaj Glavind måtte tage til takke med en hhv. 8. og 19. plads

B 125 2T/B144 (18 til start): Eneste AMcK-kører var #88 Allan Blidorf, som kun opnåede 6 points i 2. heat og derfor endte på en 17. plads.

C 250-500 (13 til start): #747 Danny Kongstedt Meyer var AMcK’s ”lonely rider” i denne klasse. Danny kørte lidt usikkert i nogle situationer, men overraskede samtidigt med et forrygende gå-på-mod. Danny placerede sig som nr. 9.

Maxi B 250-500 (20 til start): Forrygende kørsel af AMcK’s #80 Paw Tønder (47 points ud af 50 mulige) som endte som etter. Hans argeste rival var Svebølles dygtige #310 Hans Christensen (45 p.). Deres dueller på banen var skyld i masser af gåsehud hos publikum. Én ældre pige – rygtes det – tissede i buksen af bare spænding. Amagers anden kører i klassen var
#345 Dennis Lindhardt Ravnskjær. Han endte som nr. 13.

Maxi A (24 til start): Svebølles legendariske Jesper Kjær Jørgensen måtte tage til takke med en tredjeplads. AMcK’s #27 Steffen Jansson (ligesom JKJ kørende i klasse MX 3) lod kværnen stå og høstede ingen points i 2. heat. Synd og skam. Han burde have været i nærheden af 3. pladsen! Steffen var beskeden i Svebølle – han nøjedes med en 14. plads.

OB 33 C (16 til start): Kun to AMcK-kørere deltog. #901 René Håstrup landede på en 6. plads. #38 Stig Bildorf blev nr. 12.

OB 33/46 (12 til start): Kun én deltager fra AMcK: Meget stabil kørsel af Amagers #156 Morten Bjørn Larsen, som kvalificerede sig til en pæn 5. plads

Find samtlige resultater på MyLaps.

Tekst & fotos: Henning Gondesen Becker ”Gammelsmølfen” (copyright/tekst & fotos)