05.07.2009 DM Hedeland: 3 første pladser og 1 anden plads til AMCK


Emil Due DM Hedeland 2009Den varmeste dag på året satte aftryk på maskinerne og kører.

Det er den nærmest hjemmebane for Amck´s køre man kan komme uden at være det.

65 mini:
#299 Sebastian Haar Pedersen, havde en god dag, bortset fra en lidt uheldig start på første heat kørte han 2 flotte heat. Sebastian sluttede samlet som 10ér i det hårde felt.

#8 Frederik Højris, gjorde igen rent bord, han kørte suverænt i begge heat. Far Lennert havde ”glemt” at montere transponder i tidskval så lille Frederik måtte pænt stille sig bagerst i køen da der blev valgt startpladser. Efter heatene var der spekulationer om hvordan far Lennert kunne få en så gammel KTM til at køre så stærkt, men det har sgu nok noget med chaufføren at gøre... Frederik udbyggede nu sin føring i DM og ligger nu et solidt stykke foran.

85cc 8-11 år:
#1 Mathias Tang Christensen, havde en lidt uheldig dag, i tidskvalen satte bag bremsen sig fast og han måtte køre ud, han kørte ellers rigtig godt og stabilt. I første heat punkterede Mathias på 3. omgang men fik hurtigt skiftet hjul af mekaniker Lasse Falden som stod parat i pitten. I andet heat kørte han flot men havde igen problemer på sidste omgang men sluttede heatet som 3ér. Mathias sluttede dagen samlet som 7ér.

#100 Emil Due, havde forberedt sig langt ud i de mindste detaljer, og han var helt parat til dagen. Han var hurtigst i tidskvalen, i første heat tog han starten og kørte sejren sikker i land, med 2½ sek. ned til nr. 2 på hurtigste omgang. Motoren havde dog problemer i varmen og Rene KYB måtte træde til om hjælpe med at køle benzinen ned og skifte nogle skruer. Andet heat kom Emil ud af første sving som nr. 2 efter Glen som han pressede hele vejen til 5 omgang hvor han kørt forbi ham, og kørte sejren sikkert hjem. Emil fører nu i den samlede DM stilling.

Mini C 12-15 år:
#180 Thomas Jack Mølgaard, leverede nok dagens bedste svingteknik og havde masser af god fart på Crosseren. I tidskvallen var Thomas hurtigst og måtte vælge startboks, han vandt første heat i flot stil og uden fejl, i andet heat blev det en anden plads, hvilket rakte til en samlet 2. plads på dagen. Sidst på dagen kunne man møde en stolt og tilfreds far Jack ved vasken.

OB +40:
#35 Kim Alex Olsen var suveræn på dagen, han lavede ingen fejl og var hurtigst i tidskval, vandt første og andet heat uden problemer. Han fik indhentet en del at det tabte i den samlede DM stilling hvor det nu igen er tæt i toppen.

OB+50:
#38 Stig Blidorf led i varmen, i første heat havde Stig et mindre uheld, i 2. omgang kørte Stig stabilt. Stig sluttede samlet som nr. 11.

Link til resultater på Mylaps: http://mylaps.com/results/showevent.jsp?id=440899

Tekst og foto: Karsten Due