Registrering af afviklede arbejdsdage
For at kunne holde styr på hvem der har ydet deres hjælp, og hvem der endnu ikke har, får alle medlemmer ved udlevering af deres licenskort også udleveret et arbejdskort som er forsynet med navn og licnsnr. (pr. husstand)
Når du, som licenskører i klubben (eller andre familie medlemmer), har haft en arbejdsdag, skal du SELV sørge for, samme dag, at få en underskrift i dit arbejdskort af den der var arbejdsleder på dagens opgave.
Det er vigtigt at du/I får en underskrift i dit/jeres arbejdskort, vi ønsker ikke uberettiget at opkræve et medlem for manglende arbejdsdage.
Familien eller enkelt personer deltager i 3 arbejdsdage, og IKKE 3 personer på 1 arbejdsdag.
Vælger I at møde 2 eller flere personer fra samme adresse er det til stor hjælp for klubben og dermed jer selv, men det udløser stadigvæk kun et arbejdsklip.
Der udløses ikke arbejdsklip for aktiv kører under 12 år, så er det mor eller far der må træde til.
Ved
sæson slut er det ligeledes hvert medlems (husstand) egen opgave at indleverer arbejdskortet i kassererens skab (nr. 3) i klubhuset eller scan dit udfyldt arbejdskort send det til klubbens kasserer, påmindelse herom vil være at finde på vores hjemmeside i november.
Arbejdsklip optjenes på arbejdsdage eller på arrangementer som klubben står for.
Helt ekstra ordinært kan arbejdsklip optjenes på andre "ydelser", som skal være aftalt med bestyrelsen i forvejen.
Ved du allerede nu, at du ikke har mulighed for at hjælpe til i klubben, men ønsker at "betale dig fri for arbejdsdage", kan du allerede nu overfører kr. 500,- pr. arbejdsklip eller i alt kr. 1500,- til klubbens konto: Danske Bank, reg.nr. 1551 - kontonr. 9268715
Med venlig hilsen
Amager Motocross Klub
Bestyrelsen