Tegning af ekstra licens i 2011


Der er fra 2011 mulighed for at deltage i flere klasser og dermed tegne et ekstra licens. Rent praktisk betyder det, at man kan deltage der, hvor ens alder og evner passer til klasserne…

Der har desværre været en indkøringsfase som har strakt sig ind i 2011, så derfor er det kun muligt at opnå ekstra licens ved at rette henvendelse til sin klub, som så verificere oplysningerne og indsender dem til sekretariatet - dette er i 2011 gratis.

Ved åbningen af licenstegning var forslaget omkring et egentligt 65cc ikke færdigbehandlet. Klassen 65cc er én klasse og præmieres samlet, deltagerne skal have Mini C eller B og være fra 8 til 12 år samt benytte en 65cc maskine.

Beskrivelse/eksempel: Har man løst et Micro online licens kan man som ekstra licens opnå Mini C. Har man løst Mini C,B eller A kan man som ekstra opnå Maxi C. Online Maxi kan løse OB og omvendt.

Fælles for alle er, at alderskriteriet skal være opfyldt.

Ønsker en kører med MX Maxi licens at deltage i f.eks. Trial, skal man ligeledes have et Trial licens som ekstra. Ønsker en med billigere licens - f.eks. Trial - at deltage i MX, skal der løses MX licens og så Trial som ekstra. Altså skal man altid indløse det dyreste licens først.